Almindelige forretningsbetingelser
ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER
Disse Almindelige Forretningsbetingelser gælder for alle adgangssøgende gæster på Sjus Bar Copenhagen.
De Almindelige Forretningsbetingelser kan være fraveget i en konkret aftale med Sjus Bar Copenhagen. Det forhold at der i aftalen er sket fravigelse af dele af bestemmelserne i de Almindelige Forretningsbetingelser, har ikke betydning for de øvrige bestemmelser i de Almindelige Forretningsbetingelser, som således forbliver i kraft.
1. ADGANGSKRAV
1.1 Aldersgrænse
Den gældende aldersgrænse for Sjus Bar Copenhagen kan ses på Sjus Bar Copenhagen website. Alle adgangssøgende gæster skal opfylde aldersgrænsen for at kunne få adgang. Sjus Bar Copenhagen personale og vagtpersonale kan forlange at få forevist ID. Sjus Bar Copenhagen forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, hvis Sjus Bar Copenhagen vurderer, at det fremviste ID ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de adgangssøgende gæster opfylder adgangskravene.
1.2 Dresscode
Sjus Bar Copenhagen fastsætter en dresscode som adgangssøgende gæster skal overholde. Den gældende dresscode for Sjus Bar Copenhagen kan ses på Sjus Bar Copenhagen website. Sjus Bar Copenhagen forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, som ikke lever op til den gældende dresscode.
1.3 Minimum antal gæster
Der er som udgangspunkt ikke et minimum for adgangssøgende gæster. Dog kan der være krav til et minimum antal, hvis man ønsker privat lokale.
1.4 Adgang
Ved indgangen til Sjus Bar Copenhagen kan der være adgangskontrol og kødannelse. Dette gælder også, selv om de adgangssøgende gæster har en forudgående aftale om adgang til Sjus Bar Copenhagen. Sjus Bar Copenhagen påtager sig intet ansvar for forsinkelser som følge af kødannelse ved adgangen til Sjus Bar Copenhagen, idet Sjus Bar Copenhagen ikke kan tilsidesætte gældende regler for adgangskontrol.
1.5 Anvisninger fra Sjus Bar Copenhagen
Alle gæster er forpligtet til at følge anvisningerne fra personale og vagtpersonale på Sjus Bar Copenhagen. Sjus Bar Copenhagen er berettiget til at bortvise personer, som ikke overholder personalets anvisninger.
2. BEKRÆFTELSE OG AFBESTILLING
2.1 Generelle betingelser for bekræftelse og afbestilling
Hvis du har indgået en aftale med Sjus Bar Copenhagen om adgang til Sjus Bar Copenhagen, booking af bord, afholdelse af events, eller andre arrangementer, vil du modtage vores ordrebekræftelse pr. mail eller andet digitalt medie.
Når du har modtaget vores ordrebekræftelse, er aftalen endelig og bindende. Du har dog mulighed for at foretage ændringer efter de regler, der fremgår af disse generelle betingelser.
2.2. Skriftlig bekræftelse
Aftalen er først endelig, når vi har sendt dig en skriftlig ordrebekræftelse.
Den skriftlige ordrebekræftelse vil indeholde oplysninger om de vilkår, der gælder for den aftale du har indgået med Sjus Bar Copenhagen. Det kan afhængig af aftaletypen være følgende oplysninger:
- de aftalte ydelser, som f.eks. bordreservation, - dato og tidsramme for arrangementet, - den aftalte samlede pris, - specifikation af drikkevarer, - reservationsgebyrets størrelse og depositum, - øvrige særlige vilkår.
2.3 Afbestilling
Såfremt aftalen er bekræftet med 12 deltagere eller mere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Sjus Bar Copenhagen senest 4 uger inden datoen for afviklingen.
Såfremt aftalen er bekræftet med under 12 deltagere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Sjus Bar Copenhagen senest 2 uger inden datoen for afviklingen.
2.4 Betaling af godtgørelse ved afbestilling
Såfremt du giver meddelelse til Sjus Bar Copenhagen om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % tidligere end 6 dage før afviklingen, er Sjus Bar Copenhagen berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 50 % af prisen for de afbestilte ydelser.
Såfremt du giver meddelelse til Sjus Bar Copenhagen om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % senere end 6 dage før afviklingen, er Sjus Bar Copenhagen berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 75 % af prisen for de afbestilte ydelser.
2.5 Betaling for afholdte omkostninger
Såfremt du giver meddelelse til Sjus Bar Copenhagen om afbestilling, er du udover den i pkt. 2.4 fastsatte godtgørelse forpligtet til at betale Sjus Bar Copenhagen afholdte omkostninger for ydelser, der ikke kan afbestilles, eksempelvis musik, optrædende kunstnere, særligt indkøbte varer, lejet materiel og lignende. Sjus Bar Copenhagen er på forlangende forpligtet til at fremvise dokumentation for de afholdte omkostninger.
2.6 Manglende fremmøde
Ved manglende fremmøde på datoen for afviklingen, har Sjus Bar Copenhagen krav på betaling af den fulde aftalte pris, herunder afholdte omkostninger i henhold til pkt. 2.5.
3. ÆNDRINGER
3.1 Ændringer
Ændringer i forhold til den fremsendte ordrebekræftelse skal ske skriftligt i henhold til de tidsfrister, der er fastsat i nærværende betingelser. Ændringer er kun gyldigt vedtaget, såfremt de er tiltrådt skriftligt af begge parter.
4. RESERVATIONSGEBYR OG DEPOSITUM
4.1 Reservationsgebyr
Såfremt du skal betale et reservationsgebyr, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen, hvori der også vil være fastsat en frist for betaling.
Betales reservationsgebyret ikke rettidigt, er Sjus Bar Copenhagen berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Sjus Bar Copenhagen.
Gebyret vil blive fratrukket ved den endelige afregning, men refunderes ikke ved eventuel afbestilling, uanset på hvilket tidspunkt afbestillingen foretages.
4.2 Depositum
Såfremt du skal betale et depositum, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen.
Betales depositum ikke rettidigt, er Sjus Bar Copenhagen berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Sjus Bar Copenhagen.
Depositum vil blive fratrukket ved den endelige afregning.
Ved rettidig afbestilling tilbagebetales depositum.
Ved for sen afbestilling er Sjus Bar Copenhagen berettiget til at anvende depositum til betalinger i henhold til pkt. 2.4, 2.5 og 2.6, uden at Sjus Bar Copenhagen derved giver afkald på betalinger i henhold til den indgåede aftale og disse generelle betingelser.
5. AFLYSNING ELLER OMPLACERING
5.1 Aflysning
Sjus Bar Copenhagen er berettiget til at aflyse, såfremt dette sker senest 4 uger før afviklingen, uden at du kan gøre krav gældende i anledning heraf.
Aflyser Sjus Bar Copenhagen senere end 4 uger for afviklingen, og kan der ikke tilbydes omplacering i henhold til pkt. 5.2, er Sjus Bar Copenhagen forpligtet til at godtgøre dig for meromkostningerne ved afviklingen andet steds. Godtgørelsen kan dog ikke overstige Sjus Bar Copenhagen avance ved det aflyste arrangement.
5.2 Omplacering
Såfremt Sjus Bar Copenhagen aflyser, er Sjus Bar Copenhagen berettiget til at tilbyde, at arrangementet afvikles på et andet venue end Sjus Bar Copenhagen, mod at Sjus Bar Copenhagen reducerer den aftalte pris med 10 %.
Såfremt du afslår Sjus Bar Copenhagen tilbud om omplacering, bortfalder aftalen. Der kan i så fald ikke kræves godtgørelse i henhold til bestemmelserne i pkt. 5.1.
6. REKLAMATION
6.1 Skriftlig reklamation
Såfremt du ønsker at reklamere over afviklingen skal du afgive en skriftlig reklamation til Sjus Bar Copenhagen.
6.2. Reklamationsfrist
Reklamationen skal for at være rettidig være modtaget hos Sjus Bar Copenhagen senest 1 uge efter afviklingen.
6.3 Reklamationens indhold
Reklamationen skal være specifik med angivelse af de konkrete forhold vedrørende afviklingen, som du ikke mener har været i overensstemmelse med den indgåede aftale.
7. ANSVARSBEGRÆNSNING
7.1 Sjus Bar Copenhagen ansvar
Sjus Bar Copenhagen er alene ansvarlig, såfremt det kan påvises, at Sjus Bar Copenhagen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Sjus Bar Copenhagen erstatningsansvar er begrænset til Sjus Bar Copenhagen avance ved det aflyste arrangement, jf. også pkt. 5.1.
7.2 Force majeure
Omstændigheder, som Sjus Bar Copenhagen ikke er i stand til at have indflydelse på, det være sig tredjemands arbejdskonflikt/strejke, brand, naturkatastrofer, krig eller krigslignende tilstand, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør eller uroligheder i større omfang, importforbud eller underleverancer, der skyldes nogle af de anførte forhold og som ikke kun på særdeles byrdefulde vilkår kan erstattes, medfører ansvarsfrihed for Sjus Bar Copenhagen, såfremt ovennævnte forhindrer arrangementsafvikling eller gør arrangementsafviklingen urimelig byrdefuld.
7.3 Aflysning af andre årsager
Såfremt Sjus Bar Copenhagen ikke er i stand til at afvikle arrangementet, bordbookningen, mv., som følge af sundhedsmæssige forhold, herunder pandemi, epidemi eller lignende sygdomsudbrud, offentligretlige begrænsninger eller påbud om nedlukning, restriktioner som gør at arrangementet ikke kan gennemføres, karantæner, eller lignede forhold, er Sjus Bar Copenhagen berettiget til uden varsel at aflyse arrangementet, mv., uden at der kan gøres ansvar af nogen art gældende mod Sjus Bar Copenhagen, herunder krav om erstatning eller afslag.
8. TVISTLØSNING
8.1 Lovvalg
Den indgåede aftale, hvori disse generelle vilkår indgår som en integreret del, er underlagt dansk ret.
8.2 Værneting
Enhver tvist vedrørende aftalen skal løses ved de almindelige domstole med Københavns Byret som værneting.
